Koncert i Hans Tausens Kirke H.P. Lange Trio

13. nov.
kl. 19.00–21.00

Sidste års blueskoncert i Hans Tausens Kirke blev så stor en succes, at både Jazzens Venner og kirken aftalte, at samarbejdet burde gentages, og det sker nu med denne koncert. 

I 30 år har H.P. Lange været bluesmusiker på landevejen, og er efterhånden en veteran på musikscenen i Danmark. Repertoiret er blevet et mix af sange han selv har skrevet og gamle sange, der er samlet op hen ad vejen og gjort til hans egne. Nu er han aktuel med en helt ny cd ”Travelling Man Blues”

Cd’en har fået fine anmeldelser og mange roser for den instrumentale håndtering:

Med Travelling Man Blues har H.P. Lange begået, hvad der utvivlsomt vil stå som en af årets bedste danske bluesudgivelser. Han viser sig ikke blot som en af landets absolut bedste fortolkere af country blues’en, men også – endnu en gang – som en kunstner af stort internationalt format.
Jakob Wandam Bluesnews.dk

Den nye cd er den tiende i eget navn. To af de tidligere har vundet The Danish Music Award for bedste blues/roots udgivelse. Flere er blevet nomineret bla. for bedste folk-instrumentalist og folk sangskriver. I 2011 blev H.P. lange kåret som årets bluesnavn.

I 2016 fik han årets ærespris af Blueskartellet Horsens.

På scenen leverer bandet et energisk mix at delta blues, gospel og folk. Repertoiret er en blanding af egne sange og sange, samlet op blandt andet da H.P. Lange boede i Louisiana og rejste i Mississippi. Desuden er der kommet et strejf af cajun og oldtime i musikken, især når Niels Bonefass er med. Selv H.P. Lange kan så finde på at spille banjo.

Besætning:
H.P. Lange: Guitar, vokal
Dave Stevens: Kontrabas
Niels Bonefass: Banjo, fiddle

Bemærk:

Indkørsel til kirken sker fra Rugårdsvej via Rasmus Rasks Vej, Christen Kolds Vej og Ambrosius Stubs Vej. Alternativt kan der parkeres lige overfor kirken på Prinsesse Maries Alle.

Med entrébilletten følger et glas vin eller vand, der serveres i forhallen inden koncerten.
I pausen kan der købes drikkevarer samme sted til sædvanligt lave priser.
Der må ikke medbringes drikkevarer i kirkerummet.

Betalingsmuligheder: Kontant og MobilePay

Sted

Hans Tausens KirkeRugårdsvej 62, 5000 Odense C

Entré

Medlemmer 60 kr.
Ikke-medlemmer 130 kr.