Vestre Jazzværk

18. sep.
kl. 13.00–16.00

"Jazz was more fun when you could dance to it" - Duke Ellington

Selvfølgelig kan man danse til Vestre Jazzværks musik.
Man kan også nøjes med at lytte, vippe diskret med foden og nyde de gode melodier, som mange kender. Det kan være vanskeligt at holde humøret nede, når orkestret spiller.

Både melodierne og orkestret hører til de eviggrønne. Som halvstore drenge i 50'erne og 60'erne lyttede orkestrets musikere til datidens kendte jazzorkestre på grammofon, i radioen og i jazzzklubberne og faldt i jazzgryden - det blev deres musik.

Den er de tro imod, og selv om orkestret hele tiden er i udvikling, holder det stadig snuden sikkert i sporet og leverer med stor spilleglæde god swingende og ukompliceret traditionel jazz. Derfor har Vestre Jazzværk også i mange år nydt international anerkendelse som et af de mest professionelle og velspillende inden for sin genre. Ikke kun i Danmark, men også i en lang række andre lande, som Vestre Jazzværk har gæstet, siden det blev "født" i Danmarks ældste by, Ribe, for 40 år siden.

Besætning:
Ove Larsen - trompet
Finn Burich - trombone
Ole Weibel - klarinet
Poul Erik Philipsen - bas
Tom Nissen - banjo
Hans Rømer - trommer


Dørene åbnes kl. 12.00

Billetter købes ved indgangen og kan betales kontant eller med Mobilepay.

Der kan købes smørrebrød, øl, vand, vin, kaffe og kage i baren.
Betalingsmuligheder: Kontant og MobilePay. 

 

Sted

Seniorhus OdenseToldbodgade 5, 5000 Odense C

Entré

Medlemmer 70 kr.
Ikke-medlemmer 140 kr.